Peter Sørensen

20. september 2017

Peter Sørensen

Skagen


Ledelses- og organisationskonsulent

Lars Bødkers Vej 21, Skagen

Mobil 2087 2003

psskagen@outlook.dk


Gift med Susanne, som har butikken Laurentius-Skagen (spændende køkkengrej), og vi har 2 voksne børn

Jeg er 65 år og ”indfødt” skawbo, og arbejder free lance for Niels Brock og for UCN act2learn.

Jeg har de seneste 12 år arbejdet med forandringsprocesser i den offentlige sektor (Politiet, Forsvaret og Frederikshavn Kommune). Herudover har jeg undervist på Søværnets Sergentskole.

Jeg oplever en stadig større afstand mellem borgere og politikere, og mener at hele vores nærdemokrati står med en kæmpe udfordring.

Politiske mærkesager:

Jeg er Venstre-mand og bakker naturligvis vores program op, men jeg vil være særligt fokuseret på at være talerør og forbindelsesled for borgere og virksomheder i gl. Skagen Kommune.

Havnen og turismen er hele kommunens lokomotiver, og udvikling for begge skal tydeligt bakkes op.

Kommunen skal være mere aktiv for at fremme bosætning, ikke mindst i Skagen. Byen har en kritisk størrelse i forhold til at holde liv i helårsforretningen Skagen, som igen er betingelsen for byens tiltrækningskraft som turistmål.

Skagen vil altid være udkant, men både region og kommune må ophøre med at trække alting til Frederikshavn.

Skagen er ”omringet” af fredninger, men disse må ikke hindre, at vi kan udvikle os.

Brandet ”Skagen” er ikke nogen selvfølge. Det skal plejes og udvikles, og helst med hele kommunens opbakning

Generelt mener jeg, at kommunen skal styres med mere sund fornuft – og færre regneark.