Mette Hardam
16. oktober 2017
Mette Hardam
Lyngså
Lidt om mig selv
Jeg er 44 år og ægte nordjyde, opvokset i Strandby med fiskeriet på nært hold.
Jeg er gift med Kenneth, der ligesom jeg selv er opvokset i Nordjylland – sammen er vi så privilegerede at have tre sunde og raske børn på 12, 15 og 17 år. Vi bor i skoven ved Lyngså.
Jeg er uddannet revisor – har været selvstændig og har de sidste 10 år arbejdet som bogholder i en privatejet virksomhed i Aalborg. Som pendler mærker jeg udfordringen på egen krop og kender behovet for en 3. limfjordsforbindelse.! Det kan kun gå for langsomt.!
Mit store engagement er naturligvis min familie og dens interesser og dermed vores nærmiljø.!
Klar til at tage en omgang til...
Efter første år i Byrådet var jeg klar til at smide håndklædet i ringen. Jeg synes det politiske arbejde var hårdt og mange gange uforståeligt. Specielt budgettænkning og kommunal økonomi gav mig grå hår – dette naturligvis med min uddannelsesmæssige bagage in mente.
Er jeg alligevel klar til at fortsætte...? JA – jeg synes udgangspunktet i dag kontra for fire år siden er helt anderledes. Jeg er væsentlig bedre klædt på til opgaven og vil stadig være kritisk, men også bevidst om (som i alle livets forhold), at man skal vælge sine kampe med omhu.!
Mine mærkesager
Jeg vil fortsat kæmpe for ”livet på landet” så dette fortsat har politisk fokus. Vi skal turde investere i dette.!
Jeg vil arbejde for at styrke skolen i lokalsamfundet – en lille skole må gerne være dyrere i drift. Regnearket skal ikke være afgørende værktøj for at afgøre om en skole er stemt inde eller ude.!
Jeg vil arbejde for ildsjæle og iværksættere – for uden dem går samfundet i stå.!
Politisk erfaring
- Byrådsmedlem
- Formand for Distriktsudvalget.
- Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.
- Bestyrelsesmedlem af LAG Nord.
- Bestyrelsesformand i Albæk Venstre Vælgerforening